I behandlingen på briksen bruger jeg biodynamisk kraniosakral terapi (BKST) og biodynamisk kardiovaskulær terapi (BKVT) til at kontakte din krops iboende ressourcer. Det får både din krop ned i gear og stimulerer den heling, der er brug for.

Selve kropsbehandlingen tager typisk 45-50 minutter med ca. 15 minutters samtale fordelt før og efter, i alt 60-70 minutter.

Kraniosakral er velegnet til smerter, stress, hovedpine, søvnbesvær, livskriser

.

Når du er på briksen

Under en behandling ligger du fuldt påklædt på briksen. Jeg bruger mine hænder til at arbejde forskellige steder på kroppen, f.eks. fødder, dernæst korsben, så hoved… og så videre. Kontakten er let, og trykket fra hænderne nærmest umærkeligt.

Først og fremmest kontakter jeg de iboende ressourcer og hjælper kroppen til at finde balance mellem det aktiverende nervesystem (symapaticus) og nedregulerende nervesystem (parasympaticus).

Det første du mærker er sandsynligvis, at det ’arbejder’ forskellige steder i kroppen, i form af små indre bevægelser, varmestrømning og lignende. Derefter begynder kroppen i højere grad at selvregulere, og der opstår mere balance i systemet.

Det kan fx opleves som en gradvis dybere afslapning. Som smerte, der forsvinder. Eller som en større klarhed over, hvilke mentale og fysiske temaer der er på spil i dit liv (dette er blot eksempler, alle behandlingsforløb er naturligvis forskellige).

Læs mere om, hvad klienterne selv siger

Nogle gange skal der flere behandlinger til for, at dette skifte kan finde sted. Med flere behandlinger kan du opleve, at afspænding bliver en del af din hverdag.

.