IFS stammer, som Internal Family Systems antyder, fra familieterapi, som den amerikanske terapeut Richard Schwartz praktiserede det i 1980’erne.
IFS udfoldes for det meste i det terapeutiske rum, hvor folk søger hjælp med personlige udfordringer.
IFS-terapi har vist sig effektiv til behandling af bl.a. gigt, spiseforstyrrelser, depression, afhængighed og PTSD. Ofte rapporterer klienter om øget velvære og glæde i deres liv efter et afsluttet forløb.
Det retfærdiggør i sig selv den meget ros, IFS har høstet gennem de sidste årene.
Alle dele er velkomne !
:: At blive set … med alle aspekter af vores væren
:: At blive hørt, uden bedømmelse eller korrektion
:: At være nok – alle resurser for heling er tilstede i alle
Den store helingsrejse
Som udgangspunkt behøver du ikke at have et problem for at få noget ud af IFS. De fleste klienter kommer dog med udfordringer, de gerne vil forstå eller løse: Fysiske skavanker, traumatiske oplevelser, psykisk sygdom, vanskelige familierelationer, med videre.
Min rolle som terapeut er at skabe et trygt rum for dig som klient. Min fornemste opgave er at være åben og nysgerrig samt at stille uddybende spørgsmål på de rigtige steder.
Som klient i IFS udforsker du din egen indre verden. I sessionerne kommer du i kontakt med dine forskellige dele og lærer dem bedre at kende. Gennem denne dialog opstår en større forståelse af dine forskellige sider, og hvilken rolle de spiller for dig.
Som terapeut er jeg din medrejsende; den, der ‘holder rummet for dig’ og byder alle dine dele velkomne. Lige meget hvor sårbare eller uvelkomne, de måtte føle sig.
Selv-indsigt – forvandling – heling
:: Folk kommer til mig af alle mulige årsager, de fleste går herfra og føler sig mere som sig selv
:: Nogle mennesker bliver i et par uger, nogle i måneder eller år
:: De går alle herfra med en større forståelse af sig selv – måske med et ændret perspektiv, nogle gange forvandlet, nogle gange helet
Et slogan, der indrammer essensen af IFS, er netop ‘all parts are welcome’. Altså, at alle de sider eller tendenser, vi skammer os mest over, er lige så meget velkomne, som dem, vi gerne vil vise frem og flashe.
Når vi begynder at acceptere og byde besværlige og vanskelige sider af os velkommen, kan den store helingsrejse begynde. Det er sket for mig, og alle de, jeg kender, der har taget et IFS-forløb. Det vil også ske for dig, hvis du investerer tid og nysgerrighed i din egen indre verden.
.